Matematikkens følelser
Matematik- Flow
Målet for Matsværmerne er at ramme det som den ungarsk-amerikanske psykologiprofessor Mihaly Csikszentmihalyis kalder Flow. Det vigtigteste kendetegn for Flow er at der en perfekt balance mellem evner og udfordring således at man opnår en tilstand af fordyblese, samtidig med at man mødes af en øjeblikelig positiv bekræftelse af ens præstationer.
I matsværmernes “Knæk talkoden” indsats er niveauet tilpasset de enkelte elever fordi vi lader børnene styre tempoet gennem deres interageren med de konkrete materialer. Det er premissen foe indsatsen “Knæk talkoden” at eleverne enten er i flow eller befinder sig i de tilstødende zoner: “Anspændt koncentration” eller “afslappet repetition”
Ak ja, livet er svært-men matematik er sværere.
Matematikangst
I afsnittet om Læringsstier” gør vi rede for at der er et kløft mellem det, der undervises i på den ene side, og det eleverne er i stand til at forstå på den anden side. Som lærere har vi erfaret, at hvis elever ikke har mulighed for at knytte det ”nye stof” der skal læres til noget de i forvejen kender, kan det medføre matematikangst.
Matemtikangst kan måles i hjernen på linje med alt mulig anden angst som forhøjet niveau af puls og stresshormoner og en nedsat kapacitet for den del af hjernen, man kalder arbejdshukommelsen. Da disse stresssymptomer nedsætter evnen til at lære tal og matematik, er det indlysende at det meget vigtigt at forsøge undgå matematikangst og at adressere det så snart den måtte forekomme. På videnskab.dk kan man læse mere om matematikangst.
I en rapport fra Vive redegøres der for hvordan man af Pisa undersøglese kan konstatere at elevernes mateamtikangst er stort- dog større i i de andre OECD lande. I dette link fra Vive.dk kan man læse rapporten.
I Matsværmernes “Knæk Talkoden” indsats er den indbyggede præmis at undgå stress. Det gør vi ved at børnene selv sætter niveauet for læringen gennem deres måde at tilgå de konkrete materialer på, og ved at holde den begyndende indsats på meget små hold, så eleverne ikke kommer til at stresse hinanden.
Matematisk apati
Matematikangst kommer dog ikke kun til udtryk som angst, men kan med tiden svinge over i en mere apatisk ligegyldighed overfor faget, som kan komme til udtryk ved manglende deltagelse i undervisningen. Denne passive ligegyldighed kan tolkes som enten manglende evne til at koncentrere sig eller manglende respekt for lærerens autoritet, men kan meget ofte vise sig at være en forsvarsmekanisme, som har til formål at undgå den overfor beskrevne stress og angst der er knyttet til faget.
På billedet ses nogle af børnene fra den 4.klasse jeg var i praktik i min læreruddannelse. Alle børnene sidder og arbejder, men drengen i den røde trøje har demonstrativt sat sig med siden til sin opgave. Jeg husker at det var en prøve vi lavede til sidst i et forløb. selvom billedet ikke er ret godt er det tydeligt at drengen er apatisk og ikke deltager. Han har åbenlyst brug for hjælp på den ene eller anden måde.
Hos matsværmerne har vi oplevet en sådan apati allerede i børnehavens “storegruppe”. Vi har med stor forundring kunnet konstatere at allerede her, før børnene er begyndt i skole, kan forsvarsmekanismer overfor matematik komme til udtryk i apati. Med Matsværmernes konkrete materialer og uhøjtidelige legende tilgang til tallene kan apatien dog vendes til nysgerrighed og motivation.
