Myten om “Matematikmennesket”

Det har stor betydning for indlæring af matematik, hvordan eleven ser sig selv. Som matematiklærer oplever man ofte at forældre giver udtryk for manglende tiltro til egne og deres børns matematikevner. Ofte går forældre ud fra, at det de betragter som deres egne ”manglende evner”, nok er nedarvet til deres børn. Det kan ligge i sætninger som ” vi er jo generelt ikke særligt gode til tal i vores familie”.

Forskningen, og på det seneste også neuro -forskningen, har imidlertid klart vist at en egentlig specifik, fra fødslen, matematisk hjerne, ikke findes. Til gengæld har forventninger til hvordan elever udvikler sig i matematik meget at sige for, hvordan de går til faget, og hvordan deres matematikforståelse opbygges. Man kan læse mere om myten om matematikmennesket her: Evryone is a mathperson

Hos Matsværmerene mener vi, at jo tidligere man kan stimulere talforståelsen des bedre. Udgangspunktet for vores   arbejdet med talforståelse, tager udgangspunkt i fordybelse, og for børn vil det sige at inddrage leg, sanser og motorik.